Barn

Hvornår begyndte vi at gå op i børnetøj?

Siden tiders morgen har mennesket fremstillet forskellige former for redskaber, der har været præget og påvirket af deres ydre omgivelser. Praktiske redskaber som knive, spyd, ild og værktøjer har oftest været i centrum i de historiske perioder. Men hvornår begyndte os mennesker at gå op i beklædning og særligt børnetøj?

En lang historie

Tøj, beklædning og påklædning omfatter mange forskellige beklædningsdele af skind eller tekstil. Historiske fossile fund af datidens mennesker påpeger, at hverdagens genstande gennem de forskellige tidsperioder har været en tæt del af det enkelte menneske.

Redskaberne har her været en central del af deres færden, liv, forståelse og identitet. Dette gælder ikke mindst påklædning, hvor man før i tiden brugte værktøjer til at skrabe skind, for at lave skindklæder. Forskere har fundet fossiler af neanderthaler med skind beklædning af dyr, hvilket understøtter antagelserne, om den tidlige fremstilling af tøj.

Klædedragten – et springbræt videre til en ny epoke

Ved Middelalderens indtræden kom klædedragten til, hvilket er sammenhørende beklædningsgenstande som en person har beklædt sig i. Dragten stod i centrum som emner om individets selvforståelse, religiøs overbevisning, kulturelle normer og værdier gældende i det pågældende sociale miljø. Klædedragten er således en stærk indikator på de generelle og gældende kulturelle værdier, normer og opfattelser, der afspejler individets forhold til livet.

Børnetøj renæssance

Klædedragten fandt sin indtræden for babyer og børn i 1700-tallet. Inden da viklede man spædbørn ind i svøbelister indtil de var gamle nok til at gå klædt sm voksne. I slutningen af det 17 århundrede kom børns tøjstil i fokus, der blev inspireret af Jean-Jacques Rousseaus opdragelsesfilosofi og tilhørende ideer.

Der blev her sat fokus på at bruge påklædning, som et middel på at vise forskellene mellem børn og voksne. Dette gav anledning til at folk søgte særlige beklædningsstykker, der understregede disse tanker. Skørter blev brugt som påklædning for begge køn, hvor det først var ved skolealderen at kønnenes udseende afveg fra hinanden.

Under industrisamfundet sidst i 1800-tallet begyndte man at fremstille specifikt børnetøj, hvor modeblade bidrog til dets udbredelse og dermed almindelighed i samfundet. Den gang var matros inspireret tøj særligt populært for børn, hvorefter i 1900-tallet kom der inspiration fra smocksyning broderiteknikken.

Nutidens Børnetøj – et univers af individualisme

Den gang var børnetøjsmoden i Danmark influeret af europæiske landes tøjstile, men sidenhen har børnetøjet undergået indflydelse og hentet inspiration fra USA og amerikanernes fokus på individualisme.

I dag kan man handle mange børnetøjsmærker med forskellige identitets fokus, for eksempel, Fixoni babytøj der har fokus på aktive børn. Andre mærker såsom Angulus fokuserer på økologi og mange andre eksempler.

Måden mennesker arbejder på i dag

Det er naturligvis ikke noget, som kommer bag på dig, men vi har ikke altid arbejdet lige så effektivt, som vi gør i dag. Den måde vi både lever på og arbejder på i dag, er et resultat af flere århundreders innovationer og opfindelser, og en konstant stræben efter optimering. Derfor er vi i dag også i stand til at arbejde meget mere effektivt og i mere skalerbare formater, som man aldrig har set lignende før. Man kan næsten snakke om, at der er sket en anden industriel revolution i forbindelse med internettet og computere.  

Vores verden er connectet 

En af grundene til, at vi kan arbejde på det niveau, som vi gør i dag, er, at vores verden i dag er mere connectet end nogensinde. Som resultat af internettets udbredelse og den generelle brug af computere, ser vi, at det i dag er betydeligt nemmere og ganske enkelt bare muligt, at kommunikere med hele verden fra sin computer. Denne imponerende fremgang for mennesker som art, er aldrig set før og er helt unik. 

Nye krav til infrastruktur og faciliteter  

Men denne nye teknologiske verden medfølger naturligvis en rækker andre udfordringer. For at vi kan udnytte disse teknologiske muligheder, kræver det, at størstedelen af dem, vi arbejder med, også har samme muligheder. Det vil sige, at de skal have adgang til internet, have adgang til computere, computerskabe til sikker opbevaring af vores enheder og meget andet. Det stiller altså nogle krav om en vis fundamental infrastruktur, som vi alle sammen, eller alle der ønsker at kunne drage nytte af de teknologiske muligheder, skal have på plads, før vi kan udnytte det til fulde.  

Fremtidsudsigterne for vores arbejde 

Der er ingen tvivl om, at vi altid har gået efter at kunne gøre ting smartere, og det vil vi helt sikkert også blive ved med. Derfor vil måden vi arbejder på altid være i udvikling. Men man kan også sige, at vi på nuværende tidspunkt i vores historie, har taget et rigtigt stort ryk. Det bliver jo svært at opfinde et ‘internettet part 2’. Det er her nu, og det har ændre den måde, vi arbejder på for good. Men der kommer helt sikkert til at ske meget i fremtiden, og det bliver spændende at følge, hvor meget mere vi kan optimere måden mennesker arbejder på.  

Behandlingsformer gennem tiden

Behandlingsformer gennem tiden

Teknologien har haft et stort indspil i den måde vi behandler sygdomme, skader og psykologiske lidelser. Det er blevet muligt at måle og analysere på mere samtidig med at den historiske data selvfølgelig vokser med tiden. I og med den historiske data vokser, vokser succesraten for succesfulde behandlingsformer ligeledes.

Polio medførte nye behandlingsmetoder

I 40’- og 50’erne indtog Polio (børnelammelse) for alvor rædsel verden over. Mange blev ramt af lammelser, der påvirkede åndedrættet, med den fatale konsekvens at mange også døde af Polio. Dertil kom massage som hurtig fik en nøgleposition, da dette hjalp på mange der børn der led under symptomerne fra polio.  Denne behandlingsmetode hed ”lunge-massage” og var helt ny på daværende tidspunkt. Ydermere blev der benyttet behandlingsformer som massage, sygegymnastik, bandagering, lejringer, aktiv øvelsesterapi og elektriske behandlinger.

Ergonomien får sin betydning

Årerne er efter 2 verdenskrig. Den industrielle udvikling tager fart og fokus på arbejdsmiljøet begynder at vokse. Det bliver mere og mere almindeligt at have en massør eller ergonomisk konsulent tilknyttet arbejdspladserne. Fænomenet tog fart og folk kunne hurtig se belønningen for den bedre ergonomi på arbejdspladsen, både medarbejdere og ledelse.

Der skulle dog gå 20/30 år mere før ergonomi for alvor fik sin retmæssige plads på de sundhedsfaglige uddannelser. Året var 1975 og pensum blev større – nu skulle alle sundhedsfagligt personale uddanne sig med et fokus på at forebyggelse og ergonomi.

Akupunktur

Akupunktur virker for nogen som den mest kontroversielle behandlingsform. Men for mange andre er den lige så naturlig som müsli oven på din yoghurt. Akupunktur har kinesiske rødder i naturfilosofien – sidenhen har videnskaben dog bevist at det er behandlingsform, der virker.

Akupunkturen virker bedst ved en serie på 6-12 behandlinger og kan lindre muskel- og ledsmerter. Som regel bruges akupunktur til at behandle veldefineret smertetilstande i muskler og led, men også til behandlingsform mod migræne og spændingshovedpine. Akupunktur behandling har længe været en af de mest populære behandlingsform verden over.

Søger du en kiropraktor?

Det er aldrig sjovt, hvis man kommer til skade og har ondt. Det kan forsage meget smerte, og man vil derfor gerne slippe af med smerterne hurtigst muligt. Mange smerter kan forsvinde, hvis man giver kroppen hvile og ro. Det afhænger dog meget af, hvilken type smerte samt skade, det er man har pådraget sig, så det kan derfor være nødvendigt at opsøge en kiropraktor, som kan hjælpe med, at få skaden til at forsvinde.

Er skaden kommet i form af sport eller idræt, er det typisk en kiropraktor, man skal søge hjælp hos. En kiropraktor er en specialist i smerter og skader i bevægeapparatet, og kan derfor være behjælpelig med at få bevægeligheden igen, der hvor smerten eller skaden er opstået. Det er vigtigt, at man ikke venter for længe med at opsøge en kiropraktor, hvis en sådan skade er opstået. Hvis man går for længe og venter, kan man pådrage sig andre skader på kroppen, fordi man går og belaster kroppen, når man ikke får hjælp til sin skade. Hvis man ikke ved, hvad der forsager smerten, kan en kiropraktor også være til at hjælp. De kan nemlig gå ind og lokalisere smerterne og finde ud af, hvad grunden til disse smerter er. 

KiroUltra er en kiropraktorklinik beliggende på Frederiksberg. KiroUltra har mange års erfaring og kan hjælpe med sports- og idrætsskader, som er pådraget.
Med deres mange års erfaring, skræddersyer KiroUltra behandlingen til det enkelte individ, så behandlingen bliver den helt rigtige.
Nogle af de skader, KiroUltra kan være behjælpelige med, er blandt andet myoser i nakken. Myoser i nakken betyder, at der er nogle muskelspændinger og disse kan gøre forfærdelig ondt og nedsætte bevægeligheden i nakken. Det kan samtidig være frustrerende at gå rundt med ondt nakken, netop fordi nakken er vigtigt i forbindelse med bevægeligheden.
Ydermere kan KiroUltra også være behjælpelige med knæproblemer, som kan være yderst smertefulde. Besøg KiroUltra nu, hvis du oplever smerter eller har pådraget dig en skade.

apps historie

Historien om App’en

Man skal ikke langt tilbage i historien før appen slet ikke eksisterede. Appen er et relativt nyt fænomen og udkom sammen med smartphonen.

I dag kan vi ikke forestille os en verden uden smartphonen og app’sene især. Apps’ene styrer vores hverdag og hjælper os med at holde styr på livets gøremål. De bliver brugt til alt lige fra simpel underholdning til at betale vores regninger.

Men hvad har app-kulturen egentlig bidraget med til vores liv og har vi ændret vores måde at leve på efter fødselen af den første app?

Med appen har vi i dag adgang til uendelig mange timers underholdning. Vi kan i dag se serier, streame videoer, spille spil, træne og meget mere. Vi kan tjene penge, vi kan træne, vi kan styre vores liv, vi kan arbejde. I dag kan vi sådan set leve vores liv igennem apps.

Før appen og smartphonen fandtes der kun helt almindelige mobiltelefoner hvis eneste formal var at holde kontakten med folk via sms og telefoni. Telefonen havde ingen andre formål end gammeldags telefoni.

Underholdning og hverdagens gøremål blev gjort uden hjælp fra digitale genstande. I dag har apps påvirket vores levestil. Mange er direkte afhængige af apps til at få hverdagen til at fungere. Vi har kalender, relationer, huskelister, gps og mange flere vigtige apps på smartphonen. Vi er blevet vant ikke at skulle bruge fornuft og derudover lader vi en del af arbejdet blive gjort af apps. Apps har skabt en doven kultur for mange. En kultur hvor der er blevet stille da der ikke bliver snakket til en, men bliver snakket om en online.

Med ulemper kommer der også et væld af fordele. Appen har skabt arbejdspladser for mange unge teknologiske mennesker. App-udvikling er blevet en disciplin i sig selv, og en prestigefyldt en især. Derudover er branding på sociale medier og online marketing blevet fænomener igennem apps. Millioner af mennesker skaber deres levebrød via apps i dag, og mange unge mennesker udvikler og prøver kræfter af i app-udviklingsverdenen.

Appens historie er endnu ikke et årti gammelt, dog er den allerede nu begivenhedsrig og spændende, og har mange år endnu til at udvikle sig.

 

Cerebral parese – en kompliceret rejse

Cerebral parese eller CP som sygdommen også er kendt under, har eksisteret siden tidernes morgen. Denne artikel vil udforske Cerebral parese og sygdommens lange historie og udvikling.

Cerebral parese har altid eksisteret, men der har ikke været evidens for studier eller andet materiale om dens eksistens før 1800-tallet.

Der er imidlertid sket en løbende udvikling i vores forståelse af selve tilstanden, og især inden for de seneste årtier er der sket en stor fremgang i videnskaben bag og det sociale og psykiske aspekt.

I 1700-tallet så man den første kirurg bevægede sig ud i at forske cerebral parese. Den britiske kirurg William John Little.

De første studier hvor man havde evidens for forskning af cerebral parese blev grundlagt i 1850’erne. I disse studier var hovedformålet at finde ud af hvad der forårsagde CP. Konklusionen dengang var at komplikationer under fødsel var grunden til CP. Når et spædbarn ikke fik nok ilt til hjernen, blev hjernen således skadet. Forskerne mente at grunden til at bevægelsesforstyrrelserne man så hos personer med CP kunne forklares med at den manglende ilttilførsel under fødsel forstyrrede udviklingen i hjernevævet.

Den famøse Dr. Sigmund Freud grundlagde i slutningen af 1800-tallet flere kendetegn ved CP. Han konstanterede at personer med CP ikke kun havde bevægelsesforstyrrelser, men også kognitive problemer. Under kognitive problemer blev der bidt mærke i mental retardering, syns og hørenedsættelse og generelle indlæringsvanskeligheder.

Derudover konstanterede Dr. Signmund Freud også at iltmangel ved fødsel ikke var eneste grund at babyer fik CP, og at fødsler uden komplikationer sagtens kunne have samme udfald.

Denne forskning ændrede dog ikke ved opfattelsen af at CP stadig kun var en motorisk tilstand og havde ingen påvirkning på det kognitive.

Det var først i slutningen af 1980’erne at opfattelsen af CP blev ændret. Yderligere forskning validerede Freuds forskning. Man fandt ud af at funktionelt er der ingen forskel på motorik og kognition. al adfærd udspringer fra hjernens netværk og derfor kan man således se at kognitiv og motorisk adfærd går hånd i hånd.

I dag har man meget mere viden og indsigt i cerebral parese og med denne viden har man kunne støtte op og hjælpe både personer med CP og pårørende.

I de sidste årtier har man også oprettet fonde og hjælpende organisationer som både hjælper, støtter og oplyser om CP til sygdomsramte og deres familier. CP Danmark er en non-profit organisation som gør netop det ovenstående. Få mere og info her.